 |
|
|
 |
|
|
|
|
 |
|
||
| Forholdsregler: |
||||||||||||
|
|
Der
er
større
muligheder
for
at
undgå
sygdomme hos fuglene,
hvis deres omgivelser er rene, og de har en god ernæringstilstand. Her kan læses om information :
|
| Rask
fugls
udseende: |
||
 Til toppen |
En
sund
og
rask
fugl
er
livlig
i sine bevægelser, og kan flyve
ubesværet rundt. Fødderne er uden hævelser, og
fuglen kan nemt gribe om pinden. Dens fjerdragt er glat (ungfugle kan
være undtagelsen på glatte fjer). Øjnene er klare og
uden hævelser. Næseborerne er ikke tilstoppede (kan
være tegn på infektion). Næbet er ikke forvokset og
uden skader, eller skævheder. Brystbenet er dækket af muskler, og der er ikke tydelige hulheder på begge sider af brystbenet ( = underernæring). |
Sygdomme
i fordøjelseskanalen:
|
|
|
|||
|
Luftrør, Lunge , Livmoder , Nyre ,
Afføring
|
Denne
form
for
sygdom
er
den
mest
almindelige blandt stuefuglene.
Betændelsestilstande kan være svære at lokalisere,
fordi fordøjelseskanalen udgør en helhed i sin funktion.
Den består af mundhule, spiserør, kro, kirtel- og
muskelmaven, tarmen, endetarm og kloak. Derfor vil
betændelsestilstanden indvirke på hele
fordøjelseskanalen, og ikke bare på
det sted, hvor sygdommen startede. Årsager: Infektion, tarmsnyltere, forgiftning, forkert eller fordærvet foder, bratte foderændringer, kulde og træk. Sygdomme i fordøjelseskanalen ses endvidere også ved læggenød, lever- og nyrelidelser, fedme og svulster. Symptomer: Kan være meget svage i begyndelsen, men efterhånden bliver fuglen stille og puster sig op. Appetitten er nedsat. Fuglen er nær fodertruget, men roder mere rundt i frøet, end den spiser noget. Ofte går fuglen på bunden og spiser sand. Drikkelysten er uforandret, og i begyndelsen af sygdomme, kan der være øget tørst. Hvornår er det sikkert, at der er sygdom i mave- tarm kanalen? Opkast: Når fuglen kaster op (fuglen bliver stille og sidder med oprejst hoved. Pludselig bliver den urolig og strækker hals, foretager rykvise bøjninger af halsen og brækker sig, eller fuglen kaster voldsomt med hovedet, så der kommer større eller mindre mængder opkast, som spredes vidt omkring. Hvis fuglen har kastet op, kan man se det på fjerene på hoved og hals, der er klistret sammen. Afføring: Alle afvigelser fra den normale afføring, som er kendetegnet for hver race. Generelt set bliver afføringen sej og slimet, så den bliver hængende omkring kloakåbningen, men ofte ses grødet, tyndfydende afføring til vandet = fuglen har diarré. Farven er grønligt, gulligt eller hvidligt, og det er vanskeligt at skelne mellem afføring og urin. Spoleorm :(Ascaridia) Alle fugle har tarmparasitter i tyndtarmen, og spoleorm kan være en af dem. Det er især Australske Parakitter, der har dem. Når der går infektion i spoleormen, giver det fuglen alment svæk- kelse med vægttab og diarré. Behandling: Der findes mange receptpligtige midler mod spoleormsinfektion. Hver fugl skal behandles via indgift i munden. Man må ikke give medicinen via fælles drikketrug. Bure / voliere skal rengøres meget grundigt, da spoleormens æg kan være aktive i flere år efter infektionen. Link til side med information om indvoldsorme. |
||||
Til toppen |
Sygdomme i åndedrætsorganerne: |
||||||||||||||
|
Åndedrætsorganerne:
Består af næsebor,
næsehule,svælg,
luftrørshoved. luftrør med stemmeorgan og lunger med
luftsække.Fugle har to lunger, som sidder fast på brystvæggen. Hos fugle er der ikke et mellmgulv, som deler brysthulen fra bughulen.Brystbenet fungerer som en slags blæsebælg. Udover lungerne har fugle normalt også 8 luftsække, som hjælper med at ilte blodet. Fra luftsækkene er der udposninger, som går ind i de nærmest liggende knogler. Herved kan knogler tilføres ilt, men også afgive affaldsstoffer til udåndingsluften. Luftvejsinfektioner kan derfor meget hurtigt spredes til andre dele af kroppen.
Betændelse
i
åndedrætsorganerne:
Fuglen er uplejet, oppustet fjerdragt, stille, bevæger sig meget lidt, sover meget med begge ben på pinden, har næsten ingen appetit. Åndedrættet ændres. Der kan høres mislyde, hoste , snøften og nysen. Der kan ses flåd fra næseborerne. Åndedrættet er hurtigere og ofte hivende og pumpende. Halevippen er tydelig i ro, men endnu kraftigere ved uro og ansrtrengelser. Behandling: Bredspektret antibiotika. Fuglen skal have varme under sygdomsforløbet. Luftsækmider (sternostorma tracheolum): Symptomer: Forøget slimproduktion i de forreste luftveje. Under fuglens forsøg på at befri sig for miden, kan der høres en sugende, smaskende lyd. Fuglen er hæs, og mister hurtigt stemmen, Åndedrættet bliver besværet, og der kan høres snøften og nysen. Der kommer betændelse i luftrør, bronchier, og en lungebetændelse er en kendsgerning.Hosteanfaldene bliver hyppigere, og fuglen bliver tiltagende afkræftet og mere mager. Behandling: Det er en smitsom lidelse, så den angrebne fugl skal isoleres, og alle de fugle, som den har været sammen med, skal også behandles med midler mod mider. Neguvan er et godt middel. Det er receptpligtigt. Link til side med information om mider (kun på engelsk) |
|||||||||||||
Til toppen |
Sygdomme
i
kønsorganerne:
|
|||||||||||||||||
|
Kønsorganerne:
Hunnen:Har kun en æggestok, en æggeleder og et livmoderhorn.Disse organer sidder i venstre side af kroppen. Ægget løsnes fra æggestokken og falder ud i bughulen. Ledes viedere til æggelederen. Er nu en æggeblomme, senere kommer hviden og skal udenom. Dette sker i livmoderhornet. Når ægget er dannet udskilles det via kloakken. Hanner: Sæden er meget levedygtig. Den kan befrugte æg fra 6 dage til flere uger i en fold i hunnens æggleder. Uden for parringstiden er testiklerne sterile. Parringen sker ved, at hannen presser sin kloak mod hunnens. Sygdomme
:
Sterilitet:Det kan være vanskeligt at finde årsagen, men nogle faktorer kan spille ind. a) Foderets indhold af vitaminer og aminosyrer. b) Klimatiske forhold - lys, varme og luftfugtighed er med til at stimulerer ynglerytmen. c) Bur eller voliere skal være tilpasset den enkelte fugleart. Redematerieale bør svare til den artens behov. Sidepindene må ikke kunne rotere. d) Uro omkring og i bur eller voliere, kan være medvirkende årsag til, at æggene ikke bliver udruget, fordi hunnen er gået fra reden. e) Hvis det er svært at se forskel på kønnene. ( to hanner eller to hunner) f) Hormonelle forstyrrelser. g) Indavl og mangelsygdomme. h) Anatomiske problemer som fedme, svulster, unormal kraftig befjering omkring kloakåbningen, eller dårlige ben. Betændelse i æggelederen: Årsagen er ofte infektion i kloakken eller forkert behandling af læggenød.Fuglens bagliv bliver udspilet. Den er livlig, men ind imellem sætter den sig stille, og kan indtage en ejendommelig opret stilling. Behandling: Ægglederen fjernes, da det er den eneste mulighed for helbredelse. Læggenød: Opstår når muskelfunktionen, som skal udstøde ægget fra kloakken via æggelederen, er for svag, eller helt mangler. Denne manglende muskelfunktion kan skyldes kalk- og vitaminmangel(D3), fedme, fældning, sygdom eller træthed efter overdreven æglægning. Uro og temperatursvingninger - mest kulde og stærk tør varme kan også føre til læggenød. Symptomer: Fuglen sidder vaklende og usikker på pinden med oppustet fjerdragt.Ofte ses trykkende og vippende bevægelser med halen. Fuglen spiser ikke og afføringen er meget sparsom. Den gisper efter vejret. Døden kan indtræffe efter få timer, hvis ikke behandling startes. Behandling: Fuglen skal have ro og varme ( infarød varmelampe).Der kan gives nogle få dråber levertran, eller sukkervand i munden på fuglen. Hvis det ikke har hjulpet efter en times tid, kan man sprøjte lidt olie op i kloakken. Link til side med information om læggenød. |
||||||||||||||||
|
|
Sygdomme i fjerdragten:
|
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
Fjererne:
En fjer består af:1)Fjerpose, som er den del, der sidder nede i huden. 2)Skaftet, hvor der udgår en række stråler. 3)Stråler, som har to rækker stråler. 4)Bistråler, hvor der sidder "kroge", som "hæfter" dem sammen.
Fjererne medvirker til at fuglen kan flyve og derudover isolerer de, beskytter mod mekanisk overlast og índtrængen af vand til huden. De tjener også som camouflage, og adskiller arter og køn under parringsspil. Fjererne er lette, elastiske og følelsesløse. De er uden blodkar. Gendannes og repareres let ved at "pudse" dem med næbet. En fugl fælder hele sin fjerdragt mindst en gang om året. Sygdomme:
Fransk
fældning:
Er et virus angreb, hvor fuglen mister sine svingfjer og halefjer i en ung alder, og derfor kaldes disse fugle for "hoppere". Det kan formentlig skyldes overdosering af A-vitamin. Behandling: Der er ingen form for behandling. De angrebne fugle bør ikke bruges i opdrættet, og bure/voliere m.v. skal desinficeres inden andre fugle sættes ind i dem. Link til side med information om fransk fældning. |
|||||||||||||||||||||||||||
Til toppen |
Sygdomme
i
bevægelsesorganerne:
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Knoglerne:
Er ekstrem lette og meget
stærke. Den er opbygget med et minimum af knoglevæv
kombineret med mange luftfyldte hulrum. Mange af knoglerne er "smeltet
sammen" så antallet af knogler er mindre hos fugle end feks. hos
pattedyr.
Musklerne:
Røde
muskler = Forbrænder især fedt i iltet
område.Ses hos fugle, der flyver over lange afstande. Hvide muskler = Forbruger kulhydrater i mere eller mindre ilttomt område. Ses hos fugle, der har en kort kraftfuld flugt. Alle de større muskler er placeret i eller nær kroppen. Den største muskel sænker vingerne under flyvningen. Sygdomme:
Forstuvninger, ledskred, brud, betændelse i og omkring led, nervelammelser eller svulster. Symptomer
på sygdomme i bevægelsesorganer:
Fuglen har nedsat ,eller slet ingen funktion i det pågældende led. Den kan enten ikke flyve, eller ikke sidde rigtigt på pind eller i bunden. Forstuvning: I starten kan der ses stærk ømhed, men denne forsvinder som regel i løbet af få dage, hvis fuglen holdes i ro. Ledskred: Sammenligner man det tilsvarende led, kan man se unormal form, og der er øget bevægelighed i nogle retninger, men modsat i andre. Behandling: De to ledflader bringes på plads. Da ledbånd og ledkapsel , som normalt holder ledfladerne på plads, er blevet beskadiget, skal fuglen have en bandage om til det er helet igen. Brud: Det pågældende lem hænger mere eller mindre slapt ned. Stillingen afhænger af, hvor brudet er. Der kan obeserveres hævelse, ømhed, misfarvning og usædvanlig bevægelighed ud for brudstedet. Behandling: Brudenderne bringes på plads i forlængelse af hinanden, brudstedet holdes på plads af en stiv let bandage i 12-14 dage. Betændelse: Ledet er varmt, ømt og hævet, og almen tilstanden er forstyrret. Behandling: Bredspektret antibiotika. Fuldstændig helbredelse er ikke særlig lovende, ofte ses der efterfølgende stivhed i leddet. Ved bylder, kan det blive nødvendigt at operere. Såret passes dagligt med salve eller sårpudder og dækkes af en forbinding. Lammelser: Lemmet hænger slapt ned, og fuglen kan efter kort tid ikke bruge det. Der vil komme udtalt muskelsvind. Lammelsen kan skyldes svulst i testiklerne hos hannen ,eller sygdom i hjernen. Hvis lammelsen ikke har fortaget sig i løbet af 1 uges tid, vil den være uhelbredelig. Næbbet: Se dette link til bla. Gouldsamadiner med sygdomme i næbbet ( kun på engelsk) - se her. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Til toppen |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sygdomme
i
kredsløbet:
|
||||||||||||||
|
Kredsløbet:
En fugls hjerte har mindre hjertekamre og mere muskelmasse i hjertet
end mennesker feks. Det er fordi fuglen under flyvning kræver en
masse energi, og et kredløb, der effektivt kan forsyne kroppen
med denne energi er nødvendigt.Hjertet slår med 200-1000 slag pr. minut hos en fugl.(Hos mennesker 60-80 slag i minuttet). Sygdomme:
Hjerteanfald: Symptomer:
1) Tab af balance Fuglen kan miste balanceevnen. Den snubler, og er ikke i stand til at sidde på pind eller gå rigtigt. 2) Svaghed Fuglen udviser svaghed i lemmerne, og vil være ude af stand til at stå og gå. 3) Slagtilfælde Fuglen få et slagtilfælde, fordi hjernen ikke får nok ilt 4)Apati Fuglen kan synes mere apatisk end normalt. 5) Opsvulmet mave Det er almindeligt symptom, at fuglen har en opsvulmet mave. 6)Misfarvning af hud Synlig hud kan blive blålig. Behandling: Ingen Betændelse i hjertet: Symptomer:
Hosten. Årsager: Får for lidt ilt til hjernen, fordi hjertet er svagt Vejrtrækningen er for svag og sekret ophobes. Behandling: Ingen |
Til toppen |
Sygdomme i urinvejsorganerne:
|
|||||||||||||||||
|
Urinvejsorganerne:
Fugle har ingen urinblære, men
urinen kommer ud via kloakken sammen med afføringen. Urinstoffet
er hvidt (urater), fordi fugle ikke drikker nok vand til at urinstoffet
kan blive klart.
Fuglenyren har en uregelmæssig form, og ligger inden i og beskyttet af det benede bækken. Samtidig ligger de store bevægenerver lige op af den. Disse nerver kan blive skadet ved nyrelidelser, som kan føre til lammelser af et eller begge ben. Nyrerne bliver forsynet med iltet blod via hjertet og aorta. Det iltfattige blod løber sammen med det fra tarmkanalen, bækkenområdet og lemmerne. Derfor kan infektioner fra tarmkanalen, lemmer og fødder let spredes til nyrerne. Fuglen udskiller urinsyre/uratdannelse som er et nedbrydningsprodukt fra proteinomsætningen. Dette produkt kan ophobe sig i led og indre organer ved urinvejslidelser. Sygdomme:
Symptomer:
Urinvejslidelser opstår tit sammen med lidelser i andre organer. Derfor kan symptomerne være varierende og tit skjult af andre sygdomsprocesser. Ved ukompliceret infektion: For megen urin, eller urat i afføringen.(ses ofte ved forøget tørst, angst og frygt og kun frø i maden) Forøget tørst.( kan skyldes føden, temperaturen, luftfugtighed og diabetes) Blod i "klatterne", Opkastning og lammelser. (akut nyresvigt) Forøget bugomfang.(nyresvulst) Kronisk
nyresvigt:
Symptomer:Fuglen puster sig op ind imellem. Her nedsat legemsvægt, selvom de æder. Lammelser i benene kan ofte opstå. Ben og fødder har et blåligt skær pg.a nyrens nedsatte blodforsyning. Urat udfældning kan ses på fødderne og leddene (Urinsyregigt). Dette skyldes at nyrerne ikke kan udskille uraterne. Årsag: En akut nyrelidelse, som har ødelagt nyrevæv (fugle kan ikke gendanne nyrevæv). Længere varende infektioner. Forgiftninger. Svulst i nyrerne. Behandling: Der er ingen helbredende behandling, og fuglen vil dø. Urinsyregigt:
Symptomer:Gener som følge af ophobning af urater i fødder og led. Årsag: Kronisk nyrelidelse.( ikke altid) For meget protein i foderet. Kulde og stress. Behandling: Foder og omgivelser indrettes så generne mindskes. Nyresvulster:
Lemmernes blod- og nervebaner passerer
hen over og igennem nyrerne, og væksten af en svulst kan komme
til at trykke på disse med en en- eller dobbeltsidig lammelse til
følge.Symptomer:
Lammelser. Evt. Forøget bugomfang. Fuglen er tynd og svagelig. Lemmerne kan have en blålig tone. Den æder tit meget, ligesom der er øget tørst. Der er derfor øget urin og urat mængde i ekskrementerne. Blod kan forekomme. Svulsten vokser ud af, og fuglen kan se ud som den har en pukkel på halen. Årsag:
|
|
|||||||||||||||
Til toppen |
