Brunbrystet Sivfinke

(Lonchura Castaneothorax)










                                                 
Denne sides indhold: ( Tryk på emnet)
Om Brunbrystet Sivfinke
Pasning
Avl

                                                 

























Oprindelsesland:
Brunbrystet Sivfinke lever over store dele i det Nordløstlige Australien, hvor den er i sivbevoksninger langs floder og på marker og i haver. De er lokale normader især i det Nordlige område. Disse fugle kan danne flokke på flere hundreder





Cairns

I Kanunura i det Vestlige Australien



Cape York






Typer:



Brunbrystet Sivfinke hører til Lonchura slægten, som omfatter en række udpræget frøædende Pragtfinker med oprindelse i Afrika, Australien og De Indonesiske Øer.



Lonchuraslægten består af 30 arter:





                 
1) Brunbrystet Sivfinke
2) Gul Sivfinke
3) Hvidbrystet Sivfinke
4) Sorthovedet Nonne
5) Trefarvet Nonne
6) Hvidhovedet Nonne
7)Bleghovedet Nonne
8) Femfarvet Nonne
9) Tyknæbsnonne
10)Pragtnonne
11)Nevermann Nonne
12)Muskatfinke
13)Perlebronzefinke
14)Sørgebroncefinke
15)Hvidbroget Bronzefinke
16)Molukbronzefinke
17)Java Bronzefinke
18)Borneo Bronzefinke
19)Spidshalet Bronzefinke
20)Jerdon Bronzefinke
21) Mågefinke
22) Lille skadefinke
23)Glansskadefinke
24)Gittervinget Glansskadefinke
25)Brunrygget skadefinke
26)Stor skadefinke
27)Dværgskadefinke
28)Perlehalsamadine
29)Sølvnæb
30)Malabaramadine                                 
          
(Lonchuracastaneothorax)                               
(Lonchura  flaviprymna)
(Lonchura  pectoralis)
(Lonchura  malacca atricapilla) 
(Lonchura  malacca malacca)
(Lonchura  maja)
(Lonchura  pallida pallida)
(Lonchura  quinticolor)
(Lonchura  grandis)
(Lonchura  spectabilis)
(Lonchura  nervermanni)
(Lonchura  punctulata)
(Lonchura  leucosticta)
(Lonchura  tristissima)
(Lonchura  leucogastra)
(Lonchura  molucca)
(Lonchura leucogastroides)
(Lonchura  fuscans)
(Lonchura striata)
(Lonchura  kelaarti)
(Lonchura  domestica)
(Lonchura  cucullata)
(Lonchura bicolor bicolor)
(Lonchura bicolor poemsos)
(Lonchura  bicolor nigriceps)
(Lonchura  fringilloides)
(Lonchura  nana)
(Lonchura  griseicapilla)
(Lonchura  malábarrica cántas)
(Lonchura  malabarica malabarica)
                                                               

            
Brunbrystet Sivfinke hører til de tyknæbbede Pragtfinker.                                     



Hannen




Pande, isse og nakke gråbrun med antydning af brunlige striber. Ryg kanelbrun, gump og overhaledækfjer gule eller gulbrune. Hale gråbrun med gullige sømme. Strube, kinder og halssider sort. Bryst kastanjebrunt med sort bånd som afgrænsning til hvidlig bug. Kropsider lyse med mørkebrune pletter, der bagtil løber sammen til brune tværstriber. Underhaledækfjer gråbrune og hale sort. Næb blågråt. Øjne mørkebrune og ben hornfarvede.
  (Hannen til venstre)


Hunnen




Svagere i farverne end hannen, og det sorte tværbånd på brystet er ofte smallere end hos hannen.Hannen synger og danse parringsdans.


Størrelse:



Længde ca 11 cm.
Vægt:

                                                                                                         

Ca. 14 g




Brunbrystet Sivfinke vil gerne
klatre rundt i græs og siv.





























Pasning:




Den kan holdes i bur og i voliere, men den kommer bedst til sin ret i volierer beplantet med elefantgræs eller bambus.
Brunbrystet Sivfinke er en fredelig fugleart, som trives i flokke sammen med andre fugle.
Den skal fodres med forskellige hirsesorter, hvoraf japan-, hvid- og kolbehirse foretrækkes. Hertil kommer kanariefrø, grønt og frugt.
Den skal have temperature over 15 º .



Elefantgræs








Kolbehirse




Japanhirse

Bambus






'
Pragtfinke blanding



















Avl:




Det er forholdsvis let at opdrætte Brunbrystet Sivfinke, hvis fuglene selv får lov til at danne par.
Reden bygges af græs enten frit i de planter som findes i buret/volierern, eller i en opsat kurverede. 
Den foretrækker blade af bambus til redebygningen. Den lægger 4-6 æg og ruger i ca 14 dage. Begge forældrefugle ruger og mader ungerne. Det er kun hunnen, som bliver i reden om natten Ungerne bliver i reden ca. 3 uger efter udklækningen.
Til opmadningen er det godt at bruge spiret havre, spiret kanariefrø, evt spiret hvede og grønt
Når ungerne er  2-3 uger bør de fjernes fra forældrene, da de gerne vil tilbage til reden og forstyrrer derved efterfølgende kuld unger.









2 døgn gamle











Mundpletterne


2 unger med deres forældre til højre


Unge , som ikke er udfarvet

Den voksne og en unge, der ikke er udfarvet.